Her-og-nu hjælp og støtte

til unge mellem 15 og 25 år

FÅ en gratis afklarende samtale

Få hurtig hjælp og støtte af en samtalementor til unge med udfordringer

Mange unge oplever ensomhed, bekymringer, mindreværd, angst, skolevægring, skam, sorg og vrede.

Følelser og udfordringer, der kan give større eller mindre grad af mistrivsel, og som der bør tages hånd om, før de udvikler sig for meget - men som bestemt ikke behøver være udtryk for egentlig psykisk lidelse eller at være særlig sårbar.

Som samtalementor for unge er jeg den nærværende voksne, som holder et trygt rum, hvor den unge kan tale om alt det, der fylder og er svært for dem - uden at blive sygeliggjort.

Jeg tilbyder samtale og handlingsorienteret hjælp, der har til formål at hjælpe unge mennesker til at udvikle deres egne kompetencer og få redskaber til at stå på egne ben.

Den første, afklarende samtale er altid gratis

Rigtig mange unge føler sig forkerte

Hos de unge, jeg taler med, er det første de nævner næsten altid at de føler sig ”forkerte”, og tænker ” der er noget galt med mig”.

Som sociale individer har vi alle et stort behov for at være en del af gruppen, uanset hvor vi er.

Men det at sammenligne sig med andre og det at være en del af gruppen fylder ofte rigtig meget i årene mellem 15 og 25, hvor man for alvor udvikler sig som socialt individ. Derfor er mange ekstra sårbare i ungdomsårene.

Mange unge har i disse år også rigtig svært ved at tale med andre om deres udfordringer, udfordringer som fx angst. For den unge er det ofte er forbundet med store følelser af både skam og ensomhed. Følelser af at ”jeg er den eneste i verden, der har det sådan” og ”der er noget galt med mig” er meget udbredt i denne alder.

Book din samtale nu

RESPONS FRA KLIENTER …

  • ”Du har hjulpet mig tilbage på sporet igen – og det skal du have tusind tak for ”

  • ”Mine samtaler med Jørgen har været og er uundværlige”

  • ”Under mit forløb er jeg blevet givet gode redskaber jeg kan gøre brug af i min hverdag der gør svære ting nemmere”

  • ”Jørgen har hjulpet mig til at have et sundere forhold til angst og at angst ikke nødvendigvis er en dårlig ting”

  • ”Forløbet har givet plads til mine følelser og vise at jeg kontroller min angst og at den ikke kontrollere mig ”

Jeg hjælper med både udfordringer og den unges ressourcer

I et forløb hos mig arbejder vi naturligvis med den unges udfordringer som fx angst, skolevægring, mindreværd, sorg, bekymringer, vrede og skam. For mig som mentor er det dog for mig mindst lige så vigtigt at arbejde med den unges potentiale og ressourcer som med udfordringerne.

Unge bliver efter min mening alt for ofte sygeliggjorte, når de føler angst, sorg, skam osv.  

Mit første spørgsmål vil derfor altid være, om den unges udfordring faktisk er en sund og ganske normal menneskelig reaktion på en usund situation i den unges liv?

Derfor er min tilgang også helhedsorienteret (holistisk). Det er vigtigt for mig at kigge på alle aspekter af den unges liv for at kunne støtte og hjælpe bedst muligt, og det er vigtigt at få åbnet op for både udfordringer og ressourcer hos den unge.

KONTAKT MIG FOR SPØRGSMÅL

Min motivation: at hjælpe de unge til at trives både nu og senere i livet

Når jeg ser den mistrivsel der er blandt mange unge i dag, så ser jeg også et kedeligt potentiale i deres liv nu og fremadrettet, hvis der ikke bliver taget hånd om deres udfordringer.

Den unge kan udvikle mangeartede strategier for at undgå at f.eks. mærke sin angst, men de er ikke alle lige gode. Vanskeligheden i det kan være at det udefra måske kan se ud som om strategien lykkes.

Sådanne strategier sker som regel i det ubevidste, som en overlevelsesstrategi for den unge. På længere sigt lykkedes strategien dog stort set aldrig, og det kan i den senere ungdom og som voksen give den unge flere og forskelligartede vanskeligheder i livet.

Min største opgave er at hjælpe og støtte de unge til at forløse disse udfordringer, før de for alvor  kommer til at stå i vejen for den unge.

Jeg ønsker at hjælper de unge med at få et liv, de synes der er værd at leve, ved at kunne træffe deres valg ud fra hvem de faktisk er og ikke ud fra hvem de tror de er, eller hvem de tror de skal være.

Book en afklarende samtale

Lidt om DIN SAMTALEMENTOR

Mit navn er Jørgen Kamstrup.
Jeg er 57 år, gift og har 2 voksne drenge på 20 og 23 år. Siden 2002 har jeg arbejdet med meditation og selvudvikling.

Selvudviklingen har været terapeutisk og jeg har på den gode side af 2000 timers individuel terapi.  Den har især handlet om min egen angst, og jeg har derfor erfaring 1:1 med angstproblematikker.

Jeg har i 20 år været en del af en selvudviklingsgruppe.

Jeg samarbejder med skolelærer, personlig træner og en holistisk læge.

Jeg modtager løbende supervision hos en psykoterapeut.

Du er velkommen til at kontakte mig for spørgsmål

PRISER & PRAKTISK

  • Vi ser på de udfordringer du har, og hvordan du kan håndtere dem, så du kan få det liv, du ønsker, i forhold til uddannelse, job og sociale relationer (fx venner, familie og kæreste).

    Derfor vil vi også kigge på din situation generelt:

    Hvor bor du? Er du i gang med uddannelse? Hvilke planer og ønsker har du for fremtiden? Får du kost, motion og søvn nok?

    Det generelle billede giver det bedste grundlag for at jeg kan hjælpe og støtte dig bedst muligt i det, du ønsker hjælp til.

    Vi bruger den første samtale på at afklare om kemien er i orden, og i fællesskab lægge en plan for forløbet, der passer til netop dine behov og ønsker.

    Der er stor forskel på hvordan den enkelte har det med 1:1 samtaler. Hvis der indimellem er behov for at vi går en tur eller fx laver en fysisk aktivitet, så gør vi det.

    Det vigtigste er at den unge føler sig mødt i sine behov; derfor er der fleksibilitet mht. hvor og hvordan samtalerne i et forløb helt præcis foregår.

  • Er den unge under 18 år kan det i nogle tilfælde involvere familien som helhed. Her aftales alle forløb individuelt, for at skabe det bedst mulige fundament for både den unge og familien.

    Vi bruger den første samtale på at afklare om kemien er i orden, da det er afgørende for at vi sammen kan få åbnet op for den unges udfordringer. Er kemien i orden vil jeg komme med forslag til det videre forløb.

  • Samtaler: 700,- pr. time/ 900,- for halvanden time

    Det kan aftales individuelt hvor samtaler skal foregå.

    Ved hjemmesamtaler aftales kørsel mv. individuelt.

    Afbud på telefon eller sms skal ske senest 12 timer før aftalt tid, ellers afregnes det fulde beløb.

    Du er velkommen til at kontakte mig på tlf. 20145954 for en uforpligtende samtale.

  • Jørgen Kamstrup

    Bjeragervej 66
    8300 Odder

    M.20145954

    info@jorgenkamstrup.dk